Lavasten mala – orange livsglæde

Mala meditationskæde med 8 mm og 6 mm naturlige lavasten og livsglad, orange snor og kvast.

Denne mala meditationskæde er unika og håndknyttet af mig, Joyann. Den er skabt med kærlighed og nærvær og fyldt op med mantra magi i en fordybende, meditativt stemning.

De sorte lavasten står for beskyttelse, styrke og frugtbarhed. Lavasten styrker rodchakraet og forbindelsen til Moder Jord.

Lavasten er født af ilden og har en intens energi. De giver dig en stærk stabilitet I tider med ændringer og hjælper med at forvandle vrede til vejledning og forståelse.

Det er en let sten med ujævn overflade, og alle lavasten er unikke. Du kan dryppe æterisk olie på en eller to af  lavasten perlerne i kæden. Stenen opsuger olien og du kan bære duften og få glæde af virkningen hele dagen.

Denne lavasten mala har orange snor og kvast, og får dermed samtidig energien til at strømme i harachakra området. Harachakraet er det energicenter i kroppen, som er placeret lidt under navlen og orange energi sætter skub under livsglæde, seksualitet, nydelse og kreativ energi.

Selve kæden er knyttet af 90 perler på 8mm og 18 perler på 6 mm og måler 111 cm. Guruperlen er en stor 14 mm lavasten og kvasten er bundet af tynd, blank viskosetråd. Guruperle og kvast måler 9 cm og kvasten lander lige ved navleområdet, når du bærer din mala om halsen.

Mala meditationskæder er oftest skabt med enten 6mm eller 8mm sten. 

En mala med 6 mm sten vil nå ned til solar plexus området.

En mala med 8 mm sten vil  nå ned til navleområdet.

Der kan være variationer i længden af den færdige mala i forhold tykkelsen af knuderne og om der er lagt ekstra pynte-perler ind. Afslutningen med kvast eller og guru-perle varierer i længden.

Du kan se den nøjagtige længde på hver mala i produktbeskrivelsen.m

Hvordan du vælger dit spirituelle smykke.

Vælg efter din intention
Du kan vælge ud fra de sten, som er brugt i smykket. Tjek beskrivelsen ved de smykker, du føler dig tiltrukket af og find et, som understøtter den intention og det mål, du har i din proces.

Lad hjertet lede dig
Du kan ganske enkelt vælge med hjertet ved at mærke efter, om et smykke kalder på dig. Måske kan du ikke kan lade være med at se på lige netop dette smykke, eller du tænker på det efter du er holdt op med at kigge i shoppen. Nogen mærker det fysisk, andre ser det for sig, eller hører det kalde på dig.

Få et helt personligt smykke eller en særlig mala

Har du særlige ønsker? Jeg kan også lave et unikt smykke, specielt til dig. Kontakt mig her og lad mig høre lidt om dig, så vi kan finde de helt rigtige sten og symboler til dig.

Pris på personlige malas ligger i samme niveau, som de færdige malas. 

Sådan indvier du dit spirituelle smykke

Når du modtager dit smykke er det allerede renset og indkodet med den overordnede intention, som stenene understøtter.

Du aktiverer og indvier dit personlige smykke, så det begynder at arbejde lige præcis for dig, med et enkelt ritual:

Find et roligt sted, hvis du har et alter i dit hjem vil det være et godt sted. Du kan også tage smykket med ud i naturen, hvis det er der, du finder din indre ro og centrering.

Sæt dig med smykket i hænderne, som du holder foran hjertet. Visualiser eller mærk den intention, du har med dit smykke. Hvad ønsker du hjælp til? Hvordan ser du dit liv være, når du har nået dit mål, når din intention er manifesteret?

Sid nogle minutter med smykket imens du ser/mærker klart, gyldent eller hvidt lys strømme ned og ind i stenene i dit smykke.

Stenene og krystallerne i smykket lytter til din intention og optager energien. Det er klar til, at du kan bruge det som dit spirituelle healings smykke.

Det vil være fint, hvis du bærer dit nye smykke i dagligt i 1-2 uger, så det har tid til at forbinde sig med din energi og sætte healingen i gang på et dybt plan.

Varenummer (SKU): 7768MALA Kategori:

Pin It on Pinterest

Share This