Personligt designet mala meditationskæde

Unikt mala design til dig

En unik mala meditationskæde er lavet præcis til dig, så krystaller og sten, sammensætningen og farverne matcher og støtter din energi og dine intentioner.

En mala meditationskæde, som er skabt til dig er en daglig support på din spirituelle rejse. Perlernes smukke farver og energien i  de udvalgte sten og krystaller hjælper dig med at huske dine intentioner i hverdagen. Stenene støtter fysisk sundhed, giver følelsesmæssig support og hjælper dig med at få succes med dine mål og ambitioner.

Dine mala perler vil skrue op for dit lys og hjælpe dig med at fokusere på den glæde, der bor i dit hjerte.

Det er med respekt og ydmyghed, at jeg tilbyder disse unikke og personlige mala designs, der er skabt af Moder Jordens smukke sten og krystaller, som hjælper dig med at sprede glæde og skønhed i verden, og med at opleve dit unikke lys.

Læs indlæg her: Hvad er en Mala Meditationskæde

Opladet med dine intentioner

En mala meditationskæde er mere end bare en række sten på snor.

Din mala bliver din personlige support, når du mediterer, dyrker yoga og fordyber dig i din daglige spirituelle praksis.

En daglig praksis behøver ikke tage lang tid for at være effektiv. Det som betyder noget er, at du bliver stille med dig selv, lytter indad og tilbringer nogle få kærlige minutter med dig selv. Fem minutter daglig er så meget bedre end ingenting.

Din unikke og personlige mala meditationskæde bliver din trofaste hjælper til denne praksis, hvor du fylder dig med energi og lytter til din sjæl. Din mala vil fungere som et symbol, som minder dig om, hvem du er. Kæden vil få dig til at  huske den helt særlige stemning og følelse af at være i flow og i kontakt med din indre kilde.

Du kan tage din mala med dig, når du er på spirituelle workshops eller går til yoga. På den måde bliver din mala en energi-bærer, og du behøver bare se på den eller røre ved den, så husker din krop det gode energier.

Se solgte malas her til inspiration

Joyann har lavet den skønneste og smukkeste mala til mig.

Hun var lynhurtig til at forstå hvad der var vigtigt til at understøtte mig og hun kom selv med kyndige forslag til at optimere min mala.

Joyann arbejdede både professionelt og effektiv men samtidig dybt og nærværende, og jeg er så lykkelig for min nye, smukke mala som emmer af positive vibrationer. Kan til enhver tid anbefale at man får lavet sin mala hos hende.

Liv

Pris på personligt mala design

Prisen afhænger af materialerne.

Unakit, tigerøje, blodsten, lavasten, rosenkvarts, pyrit og sort obsidian er sten i den billigste ende.

Ametyst, grøn aventurin, mookait, bronzit, rhodochrosit, tourmalin og røgkvarts er eksempler på sten til medium pris.

De dyreste sten er sten er fx månesten, phrenit, blå angelit, lepidolit, morganit og citrin.

Prisen på en personlig mala kæde ligger oftest mellem 900 kr. og 1100 kr. inklusive snor, kvast, guruperle eller anden afslutning og andre materialer.

Kontakt mig på kontakt@joyannnielsen.dk eller ring eller sms på tlf. 41432001. Det er helt ok at stille spørgsmål uden at bestille mala. 

Pin It on Pinterest